Gærfløde er det nye sort

Aryzta Bakeries har skiftet granuleret gær ud med gærfløde for at styrke virksomhedens bæredygtige produktion. De Danske Gærfabrikker har sammen med BIPA A/S udviklet to nye, fuldautomatiske gærtanke, der understøtter Aryzta Bakeries’ mission om en grønnere profil.


Mere end 300 millioner burgerboller. Det er så mange burgerboller, Aryzta Bakeries hvert år producerer for deres slutkunder, hvor gæren kommer fra De Danske Gærfabrikker. Men for at kunne imødekomme Aryzta Bakeries’ forespørgsel om at skifte granuleret gær ud med gærfløde, var De Danske Gærfabrikker nødsaget til at tænke nyt og innovativt for at imødekomme burgerbollegigantens ønske.

De Danske Gærfabrikker er i manges bevidsthed lig med den lille, kvadratiske gærpakke, man kan købe i supermarkedet. Men de er meget mere end de små gærpakker. Virksomheden, der beskæftiger 80-90 medarbejdere i det østjyske, er ejet af den canadiske fødevarekoncern, Lallemand Inc, som driver mere end 25 fabrikker på verdensplan med mere end 3000 ansatte. De Danske Gærfabrikker er specialister i gær med fokus gærekstrakter, hvilket er virksomhedens kernekompetence.

For at opfylde Aryzta Bakeries’ ønske om en mere bæredygtig gærproduktion, krævede det nye gærtanke og pumper, hvor præcision og regulering var to afgørende parametre. Desuden var det et krav, at løsningen kunne kobles direkte på det eksisterende batch-system gennem PROFINET for at sikre automatisk dosering af gærfløden.

Vi indgik et samarbejde med den klare målsætning; at omdanne det gamle anlæg til to moderne, automatiske gærtanke, så palme emulgator ikke længere var en del af produktionen, hvilket gør Aryzta Bakeries uafhængig af granuleret gær.

Vi var med hele vejen fra idégenering til færdige gærtanke, hvor vi både agerede som strategisk rådgiver, sparringspartner samt den eksekverende part.

En komplet, fremtidssikret løsning med fokus på sporing

Det var vigtigt for De Danske Gærfabrikker, at det nye system skulle køre automatisk, hvorfor enkelte komponenter skulle kunne kommunikere med hinanden uafhængigt af operatører. Det kræver en fælles komponentplatform, hvorfor valget faldte på Siemens’ Totally Integrated Automation (TIA).

De nye gærtanke er baseret på to andre anlæg, som er bygget på et ældre system, men i stedet for at konvertere disse uddaterede systemer, valgte vi at skrive et nyt program, der bevarede de gamle funktioner. Det nye program sikrer et moderniseret system, så de nyeste funktioner i TIA-portalen udnyttes.

Mulighed for automatisering og finkontrol over processen er understøttet af Siemens-komponenter, og sammen med en fælles platform, er der garanti for kompatibilitet, hvilket gør systemet support venligt – også i fremtiden.

Automatisering, logging og sporing giver tryghed

I samarbejde med De Danske Gærfabrikker har vi udviklet to fuldautomatiske gærtanke med fokus på logging og sporing – et system, der aldrig står stille.

Når gærfløden fragtes fra gærfabrikken, sker det med tankbil, hvorefter den bliver pumpet gennem et fylderør til en af de to tanke hos bageriet. I den forbindelse er det afgørende, at hygiejnen er i højsædet. Systemet overvåger derfor nøje, at gæren ikke kontamineres ved at komme i forbindelse med overflader, der ikke er rengjort inden for et givent tidsrum. Gærtankene er uafhængige af hinanden. Når den ene tank rengøres, kører den anden. Det gør, at produktionen aldrig går i stå samt tankene altid er klar til at dispensere gær.

Desuden logges og visualiseres alt data gennem WinCC-platformen, hvor alt foregår real time, så systemets processer let kan følges. Alle enheder kan kommunikere gennem PROFINET, hvilket giver mulighed for at regulere og justere alle komponenter, hvorved der er fuld kontrol over, hvordan gærfløden flyder i systemet. Det giver transparens og gennemsigtighed for operatørerne. Det er endvidere muligt at se alle logs for samtlige enheder, så operatørerne altid kan identificere eventuelle fejl, og klarlægge hvordan disse undgås fremadrettet.

Det hele styres digitalt, hvilket giver os mulighed for at fjernstyre og følge med i systemet, real time. Support og rådgivning er derfor altid indenfor rækkevidde uden dyre omkostninger, hvilket giver tryghed for alle parter.

Certifikater
Automation System SIMATIC
Human Machine Interface SIMATIC HMI
Industrial Communication SIMATIC NET

Materialer
PLC & I/O:
SIMATIC S7-1512SP F-1 PN med safe og normal I/O
SIWAREX WP321 Vejemoduler med Siemens DK2:CBL-5000 vejeceller

HMI:
SIMATIC IPC 477D, 19″ panel PC med SIMATIC WinCC Professional V14
Frekvensomformere:
SINAMICS G120C
Processinstrumentering:
Flowmålere: SITRANS FM MAG1100 F med MAG 5000 elektronik
Trykktransmittere: SITRANS P TRANSMITTER COMPACT
Temperaturfølere: TS300 THERMOMETER MODULAR
Koblingsmateriel:
SENTRON og SIRIUS
Netværk:
PROFINET

Flere cases

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.